Historiske data

Disse tjenesteydelser er meget vigtige i borgernes og virksomhedernes hverdag og afspejler den europæiske samfundsmodel. De spiller en central rolle i at sikre social, økonomisk og territorial sammenhæng i EU og er altafgørende for den bæredygtige udvikling i EU i forhold til højere beskæftigelsesniveau, social rummelighed, økonomisk vækst og miljøkvalitet. Selvom deres omfang og organisering er forskellig, både historisk og kulturelt set, i forhold til statslig indgriben, kan de karakteriseres som både økonomiske og ikke-økonomiske tjenesteydelser, som offentlige myndigheder klassificerer som værende af almen interesse og underlagt særlig offentlig forsyningspligt. Det vil sige, at de offentlige myndigheder på det relevante niveau er ansvarlige for at fastsætte hvilke tjenesteydelser, der er af almen interesse, og hvad deres omfang er.

De offentlige myndigheder kan vælge selv at udføre tjenesteydelserne, eller de kan overdrage dem til andre enheder, offentlige såvel som private, og ydelserne kan udføres enten på profit eller non-profit basis. Samtidigt skal leverandørerne af disse tjenesteydelser overholde de bestemmelser, der er fastsat i EF-traktaten og i afledt EU-ret, hvor de finder anvendelse. Derudover er en række netværksindustrier, der leverer tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, på grund af deres EU-dimension underlagt sektorspecifikke EU-direktiver.

EU spiller derfor en rolle i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder i udformningen af principper og betingelser for leveringen af en lang række tjenesteydelser. Denne ansvarsdeling fremgår af Traktaten og er understreget i Protokollen om tjenesteydelser af almen interesse, der er vedlagt som bilag til Lissabon-traktaten.

Man kan skelne mellem to former for tjenesteydelser af almen interesse i forhold til, hvordan de er underlagt EU-bestemmelser:

• Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse: Leveringen og tilrettelæggelsen af disse tjenester er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om det indre marked og konkurrence, eftersom deres aktiviteter er af økonomisk art. For store netværksindustrier med tydelig EU-dimension som telekommunikation, elektricitet, gas, transport og posttjenester reguleres tjenesteydelserne af et specifikt EU-regelsæt. Tilsvarende er visse aspekter af den offentlige tv- og radiovirksomhed omfattet af specifik EU-lovgivning som f.eks. direktivet om fjernsyn uden grænser. Andre tjenester af almen økonomisk interesse såsom affaldshåndtering, vandforsyning eller spildevandsbehandling er ikke omfattet af selvstændig regulering på EU-plan. Der findes dog særlige EU-regler om visse aspekter af tjenesteydelserne som f.eks. offentlige udbud og miljø- og forbrugerbeskyttelse. Endvidere er en række tjenesteydelser af almen økonomisk interesse også omfattet af bestemmelserne i Servicedirektivet (Tjenesteydelsesdirektivet).
• Ikke-økonomiske tjenesteydelser: Disse tjenesteydelser, f.eks. traditionelle statsprærogativer såsom politi, retsvæsen og lovbestemte socialsikringsordninger, er ikke omfattet af særlig EU-lovgivning og ej heller af Traktatens bestemmelser om det indre marked og konkurrence. Nogle aspekter af disse tjenesteydelser kan være underlagt andre regler i traktaten, f.eks. princippet om ikke-diskrimination.